Om mig

Mit billede
Arbejder i / I work in Siem Reap, Cambodja, for Danish Lutheran Mission.

Min blog om Siem Reap


En præsentation af Siem Reap. Den by og det spændende område, vi bor i. Det er formålet med denne blog. En hjælp til alle, der har interesse for Siem Reap, ønsker at planlægge et besøg her eller af anden grund har lyst til at lære lidt om dette fantastiske område.
Prøv at kigge lidt på de forskellige sider, jeg har lavet om forskellige emner. Du kan se oversigten til højre. Mennesker, fortidsminder og spændende ting. Det er ikke en præsentation af vort arbejde (det kan du finde på vores hjemmeside www.ryeclausen.dk/)


En lian snor sig om næsen på kong Jayavarman VII i Ta Som templet. Et lille, smukt tempel blandt de mange han byggede i slutningen af 1100-tallet.

Noget af det mest fascinerende ved at besøge Angkor-templerne er de steder, der endnu ikke er ryddet. Templet Ta Prohm f.eks. er nok det mest berømte. Men også andre steder er der templer, som endnu er i junglens vold, og hvor man ikke har ryddet de træer bort, der har "slugt" templerne. F.eks. templet Ta Som. Et mindre tempel, som er ret fantastisk. De 2 billeder nedenfor er en smagsprøve på det:

Axel ved et tempelædende træ.

En figur næsten helt skjult af træer.

Ruiner i Siem Reap? Mon ikke, de fleste tænker på Angkor-ruinerne og de mange rester fra det gamle Khmer-rige, som eksisterede her fra ca. 800 - 1500 e.Kr.. Men der findes også spændende museer over andre - og nyere - ruiner her i Siem Reap. Jeg har lavet en oversigt på et par sider over nogle af de alternative ting, man også kan finde i Siem Reap. Nedenfor bare et enkelt eksempel:

F.eks. et "War Museum", som simpelthen er gammelt krigsmateriel fra borgerkrigens tid, som rasede her helt indtil 1998!!! Alle tingene er samlet sammen fra Siem Reap-området.
Kanoner, minesprængte tanks, pansrede amfibiske mandskabsvogne og en lastbil med et Katuschka-raketbatteri. Og masser af håndvåben, miner m.v., som bare ligger og roder. Ja, og et par gamle militærfly med russisk baggrund er der jo også. Alt er 100 % tilgængeligt. Håndvåben kan tages op og undersøges, og helikopteren kan man kravle ombord i. Alle drenges drøm!


En gammel helikopter er blandt de mange militæreffekter, der er udstillet på War Museum i Siem Reap.